Lene Margrethe Martinsen (f. 1981)

Jeg har altid været meget fascineret af mennesker, der tør stå frem og vise sig selv - på godt og ondt. Det inspirerer mig til at turde gøre det samme.

Samtidig har jeg en helt naturlig indlevelse og omsorg for de mennesker, der af mange forskellige grunde går rundt med en knude i maven og bare ikke kan finde fodfæste i en fastlåst virkelighed. 

Jeg ved, at vi alle i vores krop, sind og ånd rummer de samme muligheder for at skabe os det liv vi ønsker at leve. Af og til kan det bare virke fuldstændig umuligt at sætte sig fri af de indre og ydre blokeringer, der hindrer den gode energi og kreativitet i at flyde frit.  

Med en baggrund indenfor musik har jeg brugt størstedelen af mit liv på netop at befinde mig i og arbejde med mennesker i det spændingsfelt, der handler om at at stå frem og vise sig selv, og samtidig håndtere den angst, frygt eller nervøsitet, der er forbundet hermed.

Drivkraften for mit virke er at se mennesker komme til udtryk - hver især og på deres helt egen måde. Det er altid meget meningfuldt og smukt, når det sker; at være vidne til et ærligt og autentisk udtryk, hvad enten der er tale om sårbarhed eller kraftfuldhed. Når vi som mennesker blot tør være, med det som er.


Jeg har brugt min krop som vejviser i min egen udvikling og har oplevet, hvordan smerter, skader og symptomer altid har været en klar indikator og hjælp til at tydeliggøre, hvilken vej jeg skal gå. Det er sådanne værktøjer, jeg søger at videreformidle til mine klienter; en skærpet kropsbevidsthed og forbindelsen til hjertet og mavefornemmelsen. Det er dét jeg tilbyder i mine behandlinger.

Jeg er certificeret ManuVision-behandler og -træner, uddannet fra ManuVision, København, 2013. Tidligere har jeg beskæftiget mig med musik, som hhv. musiker, musikpædagog og musiklærer, uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet 2007. Dette finder jeg nu plads til som et bierhverv.

Sideløbende arbejder jeg med psykoterapi og meditation, og har i mange år fulgt Michael Barnett som spirituel vejleder.

Lene M Martinsen, November 2014

 
 Screen Shot 2014-11-26 at 09.52.45